Debitorer og kreditter |
Debitorer og Kreditorer - hvor gemmer pengene sig?
Du behøver ikke at vide debet og kredit for at lave en forretningsplan. Som jeg siger andetsteds, er planlægningen ikke regnskabsmæssig. Du behøver ikke at være en MBA eller CPA for at udvikle forretningsplan økonomi. Du skal kunne foretage rimelige forudsætninger og følge økonomien, helst ved at bruge Business Plan Pro-software.
Stadig er en enkel forståelse nyttig og let. Debitorer og kreditter opstod oprindeligt som en del af det dobbelte bogføringssystem, som understøtter hele verden af økonomisk regnskabsføring, planlægning og analyse.
Det starter med et simpelt regnskabsark, som du ser her. Du skriver varen i en kolonne, debet i en anden og krediten i en tredjedel.
Vare | Debit | Kreditt |
Salg | $ 635.32 | |
Kontanter | $ 635.32 |
Du vil bemærke, at den enkelte transaktion har to poster, en af $ 635.32 til salget og den anden for den relaterede $ 635.32 for kontanter. Her er en anden:
Konto | Debit | Kreditt |
Lej | $ 975.00 | |
Kontanter | $ 975.00 |
Det kan blive meget mere kompliceret end det, men med disse eksempler kan du se fundamentet af systemet. Her er nogle indbyggede standarder, der kan hjælpe.
- Hver transaktion skal have lige store beløb for debet og kredit. Regnskab skal altid balancere debitter og kreditter. Det er, hvor ordet "balance" kommer fra.
- Salgsbeløbet er normalt en kredit. En debitering på salget er den samme som en restitution. Det reducerer salget.
- Omkostninger og omkostninger er normalt debiteringer. Du debiterer omkostningskontoen og krediterer den måde, den blev betalt på (som i checkbalancen eller i kontanter) eller ikke betalt (som i betalbare konti).
- En stigning i et aktiv er altid en debet. En forøgelse af en forpligtelse er altid en kredit.
- En kapitalforhøjelse (for eksempel en ny investering) er altid en kredit. En ny investering er en kredit til kapital og en debitering til kontoen.