Hvad det er:

Den

udbytteudbetalingsgrad måler procentdelen af ​​en virksomheds nettoresultat, som er givet til aktionærer i form af udbytte. Sådan fungerer det (Eksempel):

Udbyttet udbytte

er en relativt simpel beregning: Samlede årlige udbytter pr. aktie / udtjent indtjening Per aktie Lad os f.eks. Antage, at Company XYZ fordelte fire regelmæssige kvartalsvise udbetalinger på $ 0,25 hver for en samlet årlig udbyttebetaling på $ 1,00 pr. Aktie. I samme periode rapporterede XYZ nettoindtjening på $ 10 pr. Aktie. Ved hjælp af ovenstående formel er Company XYZs udbytteudbytteforhold:

$ 1 / $ 10 = 10%

Med andre ord fordelte Company XYZ 10% af sin nettoindkomst som udbytte sidste år og tilbageholdt de resterende 90% for andre driftskilder Selvom nogle investorer foretrækker, at et selskab geninvesterer indtjeningen tilbage i virksomheden for at fremskynde den fremtidige vækst, sætter mange pris på en generøs kontant udbyttebetaling - især da skattelovgivningen i 2003 har givet udbytte en skattefordelte status. Denne lovgivning er dog udløbet i 2011, og udbytteskattesatserne vender tilbage til niveauet før 2001.

For indkomstorienterede investorer er udbyttetilskuddet en nøje overvåget finansiel foranstaltning. Udbytteudbytteforhold giver værdifuld indsigt i virksomhedens udbyttepolitik og kan også afsløre om disse betalinger synes "sikre" eller er i fare for eventuelt at blive reduceret. I eksemplet på XYZ ovenfor betyder et forhold på 10%, at aktionærerne kun modtager et dime for hver dollar, som selskabet tjener. I dette tilfælde genererer virksomheden rigelige overskud til at støtte denne relativt beskedne betaling. Faktisk kunne ledelsen betragte det som selskabets bedste, men det kunne nok have råd til at hæve udbyttet betydeligt.

På den anden side antyder en for høj udbetalingskvote, at selskabet måske udbetaler mere end det kan komfortabelt have råd til. Ikke alene overlader det kun en lille procentdel af overskuddet til at plove tilbage i virksomheden, men det lader også firmaet være meget modtageligt for et fald i fremtidige udbyttebetalinger. I nogle tilfælde udbetaler et selskab endog mere end det tjener, hvilket giver et udbytteudbytteforhold på over 100%. Sådanne yderst høje udbetalinger er sjældent bæredygtige og bør advare investorer om, at udbyttet kan være i horisonten. Fordi handlingen med at reducere udbytte normalt fortolkes som et tegn på svaghed, når der offentliggøres en udbyttetilknytning, udløser det normalt et fald i aktiekursen. Selv om ledelsen finder en måde at opretholde et ekstremt højt udbytteudbytteforhold for i længere tid, resulterer denne strategi normalt i enten en faldende kontantposition eller en stigende gældsbelastning.

Det skal også bemærkes, at udbytteudbetaling Nøgletal kan påvirkes af en række faktorer. For eksempel giver forskellige regnskabsmetoder forskellige indtjeningstal pr. Aktie, hvilket igen påvirker forholdet. Endvidere kan virksomheder i forskellige vækstfaser forventes at have forskellige udbyttepolitikker. Unge, hurtigt voksende virksomheder er typisk fokuseret på at geninvestere indtjening for at kunne vokse virksomheden. Som sådan har de generelt lav (eller endog nul) udbytteprocentdel. Samtidig kan større, mere etablerede virksomheder normalt have råd til at returnere en større procentdel af indtjeningen til aktionærer.

Når man sammenligner udbytteudbytteforhold, skal man også huske på, at de vil variere meget afhængigt af industrien. For eksempel, hvor mange højteknologiske sektorer ofte distribuerer små eller ikke-eksisterende udbytte, betaler banker og forsyningsvirksomheder typisk en sund del af deres gevinster hvert år. Virksomheder, der opererer inden for visse brancher - som f.eks. Ejendomsinvesteringer (REITs) - er lovpligtige til at fordele en vis procentdel af indtjeningen (dette tal ligger nu på 90% for REITs). Af denne grund kan det være vildledende at sammenligne forholdene mellem virksomheder, der opererer i forskellige brancher. Når det anvendes korrekt, kan udbyttefordelingsforholdene dog være et stærkt analytisk værktøj.